For kun kr. 1.095,- pr. måned
Alle fra 14 år kan være med, uanset ambitioner.

Når man vælger ”Bliv-Pilot”-tilbuddet, betyder det, at man kan benytte klubbens faciliteter og udstyr på lige fod med andre medlemmer.

Kontingent er kr. 1.095,-  pr måned

Tilbuddet dækker over et S-certifikat, dog maksimalt 24 måneder. Herefter overgår man til normalt medlemskab.

Bliv-Pilot-tilbuddet omfatter:

  • Fri flyvning og fri starter i forbindelse med uddannelsesflyvning (på svævefly).
  • Fuldt medlemskab af SFK herunder stemmeret til generalforsamlingen.
  • Ret til at benytte klubhus, campingfaciliteter m.m.
  • Ret til at deltage i alle klubbens aktiviteter og sociale arrangementer
  • Medlemskab af Dansk Svæveflyver Union (DSVU)
  • Medlemskab af KDA (Kongelig Dansk Aeroklub). Som medlem af SFK, modtager man de nordiske svæveflyveunioner’s tidsskrift “NORDIC GLIDING”, der udkommer hver anden måned på mail.

Yderligere information:

· SFK tager forbehold for aflyst undervisning/flyvning med instruktør pga. sygdom eller arbejde.
· SFK kan ikke garantere at du kommer til at flyve solo, men vi vil naturligvis gøre alt for at du kan få din drøm opfyldt
· SFK kan ikke refundere beløb du har indbetalt i forbindelse med denne aftale.

Bliv-Pilot-tilbuddet omfatter IKKE:

  • Udgifter forbundet med udstedelse af medical (lægeattest).
  • Materialer til teoriundervisning og gebyr til Statens Luftfartsvæsen for teoriprøve.
  • Gebyr til Statens Luftfartsvæsen til udstedelse af S-certifikat.

Der er arrangeret undervisning med instruktører på alle lørdage samt søndage, klokken 1000, i hele flyvesæsonen. I en uge af sommerferien er der sommerlejr hvor der er flyvning hver dag, hvis vejret tillader det. Ellers kan der spontant, på kort tid, arrangeres ekstraordinær skoling i hverdagene og eller weekenderne. Hvor der er vilje er der vej!

Har du travlt, vil du måske hellere gennemføre uddannelsen til S-pilot. Det kan man, som noget helt nyt gøre på vores motorfly (Ultra Light).

Efter uddannelsen:

Når du har fået dit certifikat overgår du til normalt medlemskab.
Et medlemsskab hos SFK består bl.a. af klubkontingent, leje af fly og startgebyr. Summen af disse afhænger så naturligvis af, hvor aktiv man er.

Man skal ikke forvente, at den årlige udgift bliver mere end 20.000 kroner om året. Flyver man hver weekend og når der ellers er mulighed for det, hvilket der rent faktisk er mange der gør – og køber man sig yderligere ret til at flyve alle klubbens fly, skal man ikke forvente, at det løber op i mere end 10.000 – 15.000 kroner, samlet set pr. år.

Det er klubbens politik, at piloter og fly skal flyve så meget som muligt. Det fremmer glæden ved sporten – og sikkerheden! Derfor betaler vi næsten udelukkende kontingent samt rådighed over flyene, og ikke flyvetid.

Kontakt klubbens PR-ansvarlige Johan van Buren på email: jvb@flyvning.com, hvis du er interesseret i at høre mere, eller har spørgsmål.