Uddannelsesforløb

Sønderjysk Flyveklub giver dig muligheden for at gennemgå uddannelsen til S-pilot. Herefter vil du være klar til at indtage luftrummet over os. Certifikatet giver dig retten til at flyve svævefly samt motorsvævefly. Med andre ord, så kan du bruge certifikatet både til svævefly med og uden motor.
PPL; LAPL; LAPL/S; PPLA; der er mange certifikattyper. Sønderjysk Flyveklub uddanner piloter til S-certifikat. Med dette certifikat kan du både flyve almindelige svævefly og motorsvævefly til rejseformål. Det er uden sammenligning det billigste certifikat – og billigste måde at flyve på efterfølgende.

Uddannelsesforløbet
Uddannelsen er opdelt i en teoretisk samt en praktisk del. Forløbet er sammensat således, at teoriundervisningen afvikles i vinterhalvåret. Der undervises i følgende fag:

  • Meteorologi
  • Aerodynamik
  • Menneskelig ydeevne og begrænsninger
  • Love og bestemmelser
  • Instrument og materialelærer
  • Flyvelærer.

Fagene afsluttes med en skriftlig eksamen (multiple choice).

Den praktiske del af uddannelsen starter fra og med din første dag. Der findes to norm kategorier (A og B). A normerne er inddelt i 12 punkter – hvoraf den sidste er din første solo flyvning! B normerne er inddelt i 8 punkter der gennemføres med og uden instruktør. Den samlede uddannelse afsluttes med en praktisk prøve. Efter denne er aflagt og bestået er dit S-certifikat i hus.

Er der andre elementer i din uddannelse?
Inden du får dit certifikat skal du gennemgå en lægeundersøgelse. Flyvelægen udsteder på vegne af Trafikstyrelsen en medical. Denne er ikke en del af ovennævnte pris. Sønderjysk Flyveklub afvikler i vinterhalvåret kursus til Radiobevis. Med et Radiocertifikat kombineret med S-certifikat kan du flyve fra Rødekro til Roskilde eller Skagen. Du kan også vælge et internationalt Radiobevis. Herefter kan du ligeledes flyve udenlands.

Hvor meget tid skal der afsættes?
Du kan starte på din uddannelse året rundt. Det siger sig selv, at jo mere tid du bruger på skoling desto hurtigere gennemgår du din uddannelse. Ligeledes vil et forløb på motorsvæveren også afsluttes hurtigere. Normalt gennemfører eleverne uddannelses forløbet indenfor 6-12 måneder.

Så opfyldelsen af din drøm er ikke så langt væk som du troede! Vi glæder os meget til at kunne byde dig velkommen som ny elev hos Sønderjysk Flyveklub.

Hvad venter du på? Kontakt klubbens PR-Ansvarlige Johan van Buren på mail jvb@flyvning.com, og kom i gang!